Tidsregistreringens revolution!

Navigering gennem den nyeste EU-lovændring

Fra papir og tillid til system og sporbarhed.
Siden 1. juli 2024 har nye regler om arbejdstidsregistrering været gældende i Danmark – og det har ikke været småting. For mange virksomheder har det betydet et farvel til “vi gør som vi plejer” og et goddag til en ny form for dokumentation, kontrol og ansvar.

Men hvad handler det egentlig om? Og er det virkelig nødvendigt at føre protokol over hver eneste arbejdstime?

Spoiler: Ja, ifølge EU – og nej, det behøver ikke være (alt for) besværligt.

Hvorfor blev reglerne ændret?

Den danske lovændring bygger på en EU-dom fra 2019 (Deutsche Bank-sagen), som pålagde medlemslandene at sikre, at arbejdstid registreres objektivt og pålideligt. Det handler ikke om kontrol for kontrols skyld – men om at beskytte medarbejderes ret til hviletid og et bæredygtigt arbejdsliv.

I Danmark blev loven til i samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og trådte formelt i kraft 23. januar 2024. Den blev bindende for alle virksomheder pr. 1. juli 2024.

Hvad betyder det i praksis?

• Du skal registrere arbejdstid. Punktum.
  Det gælder alle medarbejdere, medmindre de er undtaget (mere om det nedenfor). Der er metodefrihed – men der er ikke frihed til at lade være.
• Du må selv vælge metode.
  Det kan være apps, stempelure, Excel-ark eller papir. Bare det fungerer – og lever op til kravene om at være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
• GDPR spiller også med.
  Registrering betyder databehandling – og det skal naturligvis ske inden for lovens rammer. Du skal kunne redegøre for formål, opbevaringsperiode og adgang.

Hvad med undtagelserne?

Det mest diskuterede punkt handler om de såkaldte "selvtilrettelæggere". Det dækker medarbejdere, som i væsentligt omfang selv styrer deres arbejdstid – typisk ledere og specialister med høj autonomi.

Men:

• Det skal fremgå af kontrakten.
• Det skal kunne dokumenteres i praksis.
• Det er ikke nok at arbejde hjemme, have fleksibilitet eller sove i pyjamas.

Kort sagt: Det er en konkret og individuel vurdering – og ikke et fripas.

Hvordan har virksomhederne grebet det an?

Nogle har indført systemer. Andre har fundet papirløsninger. En del forsøger stadig at finde den rigtige model. Og flere har undervurderet opgaven.

Det handler nu om at:

• Vælge en metode, der passer til organisation og kultur.
• Informere medarbejdere og tilpasse kontrakter.
• Sikre, at GDPR og datadisciplin er tænkt med fra start.

Det behøver ikke være kompliceret – men det kræver omtanke.

Hvad er det gode i alt det her?

Udover de juridiske krav, åbner lovændringen også for noget positivt:

• Bedre gennemsigtighed. Mange har fået øjnene op for skæve arbejdsmønstre og skjult overarbejde.
• Mere balance. Tydelig registrering hjælper både ledelse og medarbejdere med at passe på arbejdstiden.
• Mere bevidsthed. Når timer bliver synlige, bliver prioritering nemmere – også i travle perioder.

Et sidste perspektiv

Tidsregistrering lyder måske ikke som noget, der vedrører e-commerce, digitalisering eller moderne virksomheder. Men det gør det.

For selv i en digital hverdag med Shopify, fjernarbejde og fleksible arbejdsgange gælder reglerne stadig. Og som ejer, leder eller ansvarlig bliver du nødt til at forholde dig til dem – både for din forretning og dine medarbejdere.

Hos TUXEN&Co. følger jeg udviklingen tæt. Ikke fordi jeg elsker bureaukrati – men fordi jeg ved, at klarhed og struktur skaber bedre forretning.
Og det starter ofte med at få styr på det grundlæggende.

- Frederik, eCommerce Manager